Frivillig i Kvik70

Frivillig i Kvik 70



Forening Kvik 70 drives af frivillige. Dermed er alle i bestyrelse og i de dertilhørende udvalg frivillige.

Udover de hænder der har med den daglige drift at gøre, så har foreningen et stort behov for lokal opbakning.

Hvis du gerne vil give en hånd med, eller hvis du er flyttet til Roager eller Spandet og gerne vil lære folk at kende, er det bestemt en god vej at gå.

Frivillige er ikke betalt, ikke fordi de er værdiløse, med fordi de er uvurderlige!

Nyt eller større Netværk

Ved frivilligt arbejde har du mulighed for at lære nye mennesker at kende og indgå i nye fællesskaber. Når vi skal lære nye mennesker at kende, kan det være godt at have noget at være sammen om. I frivilligt arbejde er man sammen om sagen.

Samtidig er det sådan, at jo større vores sociale netværk er, jo større er sandsynligheden for, at vi kan hente praktisk og følelsesmæssig støtte blandt dem vi kender, når vi har brug for det. 

Du er noget for andre

Frivilligt arbejde åbner mulighederne for at bruge dine kompetencer og ressourcer aktivt på at gøre noget og være noget for andre.

Som frivillig er du med til at glæde andre. At være frivillig giver glæde og en masse gode stunder – og studier viser, at frivillighed faktisk er med til at styrke din mentale sundhed.